Who eller Whom

Hvis du læser med her, er du helt sikkert stødt på vores alle sammes ærkefjende, whom.

Det er et skrækkeligt ord, som mange ikke helt ved, hvornår de skal bruge, for hvad er forskellen egentligt på who og whom? Og hvad sker der for whoever og whomever?

Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, at det er en smagssag, at hvis du vil lyde lidt smart og sofistikeret, skal du bruge whom/whomever.

Men det er desværre ikke helt tilfældet…

Og dog.

Jeg kunne selvfølgelig være fræk nu og få dig til at læse en lang smøre om, hvad forskellen er mellem de to, og give dig fif til, hvornår du skal bruge hvilken, men vi hader alle de der madopskrifter, hvor du skal læse en halv livshistorie, inden du når til opskriften, så jeg starter med at fortælle dig, hvorfor jeg siger ‘Og dog,’ fordi:

Whom er et levn fra fortiden

De færreste bruger whom eller whomever, netop fordi de bliver anset som formelle, og derfor er de faktisk ved at blive skubbet lidt ud af det engelske sprog. Hurra for det!

For det betyder faktisk, at du kan helt lade være med at bruge whom og whomever, selv hvis de teoretisk set er det helt rigtige valg i din sætning.

Easy peasy lemon squeezy, ikk’?

Men du skal selvfølgelig ikke snydes for den halve livshistorie, hvis du rent faktisk er kommet hertil for at lære reglerne, så here goes:

Hvornår skal jeg bruge whom og who?

Du skal bruge who, når det er subjektet i din sætning.

Og du skal bruge whom, når det er objektet i din sætning.

Hvis du er bedre kendt med kryds og bolle, så lad mig vise dig nogle eksempler med dem:

Poe | Proof & Edit_Who vs whom

Hvem spiste kagen?

Hvis vi går tilbage til reglen ovenfor (brug who, når det er subjektet i din sætning), så bruger vi selvfølgelig who her, netop fordi det er vores subjekt; det er krydset i sætningen; det er, hvem spiser kagen.

Hvad så med whom?

Poe | Proof & Edit_Who vs whom

Hvem var kagen til?

Subjektet er nu kagen, og whom er vores objekt; det er firkanten i vores sætning, altså hvem kagen er til.

Det lyder måske alt sammen som noget værre volapyk, og jeg bebrejder dig ikke – det er noget værre volapyk at prøve at beskrive.

Men lad mig give dig en huskeregel, der gør det hammernemt at få rigtigt hver evig eneste gang, også selvom du ikke har styr på krydser og boller:

Erstat who med they, og whom med them

Lad os kigge på eksemplerne ovenfor:

Who ate the cake?

Lav spørgsmålet om til en konklusion: They ate the cake.

Whom was the cake for?

Konklusion: The cake was for them.

Det gør ikke noget, at du er nødt til at flytte lidt rundt på ordene. Eneste no-go er bare, at du tilføjer nye ord, for så ændrer du hele sætningen.

Hvad hvis jeg bruger mere end fem ord til at formulere mig?

Ja, så er det selvfølgelig lidt mere kompliceret. Tag for eksempel sætningen:

Do you know who/whom came to the birthday party?

Her ser huskereglen ikke umiddelbart ud til at virke, for man kan ikke sige:

Do you know they came to the birthday party? Men man kan godt sige: They came to the birthday party.

Man kan også godt sige: Do you know them? Men man kan ikke sige: Do you know them came to the birthday party?

Jeg forstår godt, hvis du har lyst til at give op, men hold ud lidt endnu, og lad os sætte nogle flere krydser og boller!

Poe | Proof & Edit_Who vs whom

Du synes måske, at det andet kryds skulle have været en firkant, men du skal altid sætte alle krydser og boller som det første. De trumfer firkanter.

Vores who/whom er altså subjekt i sætningen, og som reglen ovenfor dikterer, så er who altid subjekt i sætningen.

Så vores sætning er: Do you know who came to the birthday party?

De tre huskeregler til who og whom

Det er enormt meget info, jeg lige har smidt i hovedet på dig. Giver det mening? Er du klar på at give det et skud?

Her er fem sætninger, som du kan prøve kræfter med. Jeg har gemt svarene nederst på siden.

  1. Did you see who/whom he spoke to?
  2. Who/whom did she like the most?
  3. Who/whom ate the last biscuit?
  4. How do you know who/whom stole it?
  5. I would like to talk to whoever/whomever did this (bliv ikke afskrækket! Brug reglerne).

Ikke helt færdig med at nørde?

I’ve got you!

Hvornår hedder det If I were?

Har du også undret dig over, hvorfor folk siger "If I were"? Så få svaret her og tre huskeregler, så…

Bindestreger på engelsk

Og hvornår skal du bruge de dersens bindestreger på engelsk, for du har både set spellcheck, spell c…

Maskinoversættelser

Det kan virke fristende at smide din danske (eller engelske, tyske, franske, hvad ved jeg) tekst en …

Forskellen på speak og talk

Måske den største forskel på speak og talk er, at talk oftest bliver brugt, når vi taler om

Hvordan læser jeg engelsk korrektur?

En lille gave fra mig til dig, som kan gøre korrekturlæsningen af din engelske tekst lidt nemmere

Komma foran “with”

…skal altså være et komma foran nogle for at undgå, at din chef får fire arme, og din kat seks ben

Quiz-svar! 1. Did you see whom he spoke to? 2. Whom did she like the most? 3. Who ate the last biscuit? 4. How do you know who stole it? 5. I would like to talk to whoever did this.