No cow on the ice…

Kender du dine engelske ordsprog? Eller kører du lige de danske en tur igennem Google Translate, og så funker det? (lov mig, at du stopper med det). Eller måske undlader du helt at bruge ordsprog, når du skriver på engelsk, for hvad er den engelske version af Ingen ko på isen? (er du skyldig og har brugt No cow on the ice?).

Ordsprog er svære, når man bevæger sig mellem sprog, mest af alt fordi de ikke kan oversættes direkte. Derfor kan vi heller ikke altid regne med vores ellers trofaste ven Google Translate.

Men der er altså få ting mere søvndyssende end en knastør engelsk tekst. Du har helt sikkert prøvet det: øjenlågene bliver tunge, du begynder at gabe, du hviler hovedet i din håndflade for at holde det oppe; du lukker øjnene for at blinke, men måske kan du også bare lige hvile dem i et øjeblik. Og før du ved af det, er der gået 10 minutter, og din computer er gået i dvale.  

Det har du ikke prøvet? Det har jeg selvfølgelig heller ikke… Det var bare lige noget, jeg kom på…

Men min pointe er, at det må for alt i verdenen ikke være den effekt dit engelske materiale har på din læser/kunde/kollega/samarbejdspartner.

Derfor har jeg samlet ti engelske ordsprog og talemåder, som du nemt kan flette ind i dine engelske tekster, så du kan skrive lige så levende på engelsk, som du gør på dansk!

Danske ordsprog

Smede mens jernet er varmt

Der er mening bag galskaben

At sammenligne æbler og pærer

Slå to fluer med et smæk

De er pot og pande

Slå større brød op, end man kan bage

Som et lyn fra en klar himmel

Først til mølle

Det koster spidsen af en jetjager

Man skal ikke skue hunden på hårene

Engelske ordsprog

Make hay while the sun shines

There’s method to his/her/their madness

Comparing apples to oranges

Kill two birds with one stone

Like two peas in a pod

Bite off more than you can chew

Bolt from the blue

The early bird gets the worm

Costs an arm and a leg

You can’t judge a book by its cover

Det er selvfølgelig mange flere ordsprog og talemåder, men jeg tror, både du og jeg kommer til at kede os, hvis listen bliver meget længere.

Men hvad med dig? Bruger du nogen ordsprog, som jeg ikke har nævnt? Måske er du allerede flittig bruger af early bird-tilbud i dine nyhedsbreve?

Hvis ikke, har du ingen undskyldning længere!

Ikke helt færdig med at nørde?

I’ve got you!

Hvornår hedder det If I were?

Har du også undret dig over, hvorfor folk siger "If I were"? Så få svaret her og tre huskeregler, så…

Bindestreger på engelsk

Og hvornår skal du bruge de dersens bindestreger på engelsk, for du har både set spellcheck, spell c…

Maskinoversættelser

Det kan virke fristende at smide din danske (eller engelske, tyske, franske, hvad ved jeg) tekst en …

Forskellen på speak og talk

Måske den største forskel på speak og talk er, at talk oftest bliver brugt, når vi taler om

Hvordan læser jeg engelsk korrektur?

En lille gave fra mig til dig, som kan gøre korrekturlæsningen af din engelske tekst lidt nemmere

Komma foran “with”

…skal altså være et komma foran nogle for at undgå, at din chef får fire arme, og din kat seks ben